forside


NOVEMBER 2019


Søndag 3.11.

Klinisk Seminar 2


Mandag 4.11.

Indføring i psykoanalysen 5


Tirsdag 5.11.

Dannelser 5


Onsdag 6.11.

Lacans Écrits 5


Tirsdag 12.11.

Spejlstadiet 4


Onsdag 13.11.

Morel Læsning 4


Mandag 18.11.

Indføring i Psykoanalysen 6


Tirsdag 19.11.

Danneldser 6


Onsdag 20.11.

Lacans Écrits 6


Mandag 25.11.

Studiegruppe om uddannelse


Tirsdag 26.11.

Spejlstadiet 5


Onsdag 27.11.

Morel læsning 5


AGORAENS KLINISK SEMINAR

Søndag den 3. november


Christiane Mossin: 
Kollektiv subjektivitet som multiplicitet og selvdramatisering

Osvaldo Cariola:
Topologiens i psykoanalysen II (med Lacan)

Frank Grohmann:  
Mytos og signifikant 


Dato:
Søndag den 03. november 2019


Tid:
13 til 17


Sted:
Frederiksholms Kanal 2, 2.th;
1220 København K



 » Det kollektive er intet,

andet end subjektet for det individuelle «


Til Agoráens indledende seminar ved arbejdsåret 2019-2020


København, 7.-8. september 2019

 

 

Kontakten i de senere år med en række engagerede unge mennesker på venstrefløjen, som i deres analyse overvejer genvordighederne med livet, samfundet, kærligheden og navnlig fællesskabet, har genaktiveret min interesse for ‘den sociale Anden’ som relevant parameter i studiet af subjektiveringsbetingelserne.


For mens afviklingen af ødipuskomplekset (Der Untergang des Ödipuskomplexes, som Freud sagde), er en betingelse for stabiliseringen af den enkeltes subjektive position, så er måden hvorpå dette finder sted samtidig afgørende for hvordan det videre forløb vil arte sig. Ødipuskomplekset er nemlig ikke bare et familiemæssigt anliggende. Det udgør frem for alt et logisk moment i subjektiveringen, som udover at inddrage mindst tre generationer, også er påvirket af begivenheder der finder sted i det omgivende samfund. Freud undersøgte dette sammenspil under betegnelsen 'kulturens ubehag'. Dvs. ligesåvel spørgsmålet om hvordan del kollektive indvirker på det individuelle.


( ... )



Hent som pdf

 Program


LØRDAG DEN 7. SEPTEMBER

Formiddagen (fra kl 10 af)



 

Stig Salling

Sagde De “ubehag” ?

 

Freud afviser i 20’erne enhver relation mellem psykoanalyse og Weltanschauung men bekender sig alligevel (forbeholdent) til sidstnævnte i 30’erne. For at forstå hvorfor må vi konfrontere et vist ubehag.

 


Peter Andreasen

Lidelse og passion

 

Hvorfor er det så vanskeligt at slippe ud af neurosens lidelsesperspektiv? Er der en kultur, der er "behagelig" nok til at den kan bidrage til at forvandle den neurotiske lidelse til en passion for en subjektiv sandhed?

 

 

LØRDAG DEN 7. SEPTEMBER

Eftermiddagen (fra kl ca 13 af)

 

Vibeke  Cristofoli.

Ungdommens behov for at tro

 

Med udgangspunkt i Julia Kristevá’s bog The incredible need to belive fra 2012, hvor hun bl.a hævder at vores sekulariserede samfund i dag ikke er i stand til at forstå ungdommens struktur da sansen for troens væsen er gået tabt. Vi vil overveje tabets symptomer og desillusioner som hun kalder ”idealitetens sygdomme”  og stille ind på forholdet mellem tro og viden som fremmende for kreativitet og evne til at forestille sig forskellige virkeligheder. 

 


Lis Haugaard

Friheden eller døden.

 

I La Liberté ou la mort. Essai sur la Terreur et le terrorisme har den franske historiker Sophie Wahnich på ny overvejet den moderne republiks opståen i kølvandet af den franske revolution, dens forudsætninger og blindgyder. Den handler ret beset om hvordan et folk konstitueres og den ‘sammenhængskraft’ der deri indvirker. Dette giver mig mulighed for at forlænge mine tidligere overvejelser om det græske demokrati, mytens plads —og tragedien.

 

 

SØNDAG DEN 8. SEPTEMBER

Formiddagen (fra kl 10 af)

 

Frank Grohmann

Biopolitikens fødsel og arven fra ødipuskomplekset

 

Vedrørende samvittighedsspørgsmålet.

 


Osvaldo Cariola

Den sociale Anden

 

Kategorien ‘den Anden’ er vanskelige at begribe så længe den anskues ontologisk, dvs. —til syvende og sidst— substantiel. Ved hjælp af en kasuistik hentet fra hvad jeg foreslår at kalde pathologien (ikke ulige Freuds “hverdagslivet psykopatologi” som herved generaliseres), vil jeg diskutere forbindelsen mellem kulturens ubehag og nydelsens metabolismen.

 

INDFØRING I PSYKOANALYSEN

_______________________________________________

Sigmund Freuds ”Forelæsninger til indføring i psykoanalysen”

 

Med hypotesen om det ubevidste grundlagde Freud for over hundrede år siden psykoanalysen og på dette fundament står og falder den såmænd endnu. Falder, fordi det er sin sag at godtgøre eksistensen af en viden, vi ikke ved, vi har og som vi måske slet ikke vil vide af. Står, fordi der fra og med Freud udgår et væld af forsøg på alligevel at karakterisere denne ubevidste viden og dermed gøre os en anelse mindre uvidende.

       Freuds læseværdige, indførende forelæsninger fra 1916-17 udgør hans mest gennemførte forsøg på at formidle sine indsigter i det ubevidstes funktion til de endnu uvidende. Som et introduktionsforløb til psykoanalysen vil vi i det kommende studieår stifte bekendtskab med disse forelæsninger. Forløbet er tiltænkt dem, for hvem psykoanalysen er et nyt bekendtskab og kræver derfor ingen særlige forudsætninger, men også de, der allerede kender noget til feltet, vil kunne få udbytte heraf.

       Vi mødes hver anden mandag og læser forelæsningerne sammen. Alle deltagere skiftes til at udlægge teksten med støtte fra koordinatorerne.

 

 

_______________________________________________

Sytten mandage fra kl. 19 til 21, fra september 2019 til maj 2020.

dvs. den 09.9., 23.9., 07.10., 21.10., 04.11., 18.11., 02.12. (2019) samt

den 06.01., 20.01., 03.02., 17.02., 02.03., 16.03., 30.03., 20.04., 04.05. og 18.05. (2020)

Koordineret ved Stig Salling Nielsen og Kristian Olesen Toft.

 

PSYKOANALYSENS DANNELSER

2019-2020
__________________________________________________


Psykoanalysens grundbegreber


Det ubevidstes dannelser,
Freuds 1. angstteori og
Myten om drabet på urhordens fader


I dette studieår vil vi fortsætte Freud-læsningen på baggrund af de foregående undersøgelser af narcissismen og paranoiaen. I lyset af det fireårige program, der beskrives på de følgende sider, er det desuden en af ambitionerne at råde bod på et par udeladelser fra de foregående år, siden Psykoanalysens Dannelser genoptog aktiviteten i 2015.


Et så vigtigt skrift som Vitsen og dens forhold til det ubevidste har ikke været læst i de foregående år, skønt det er en hjørnesten i studiet af det ubevidstes dannelser. Det samme skal siges om Drømmetydning, som det ganske vist kun er muligt at læse i uddrag inden for dette program. Det ville således være naturligt at læse kapitel 2, 3, 4, 6 (delvist) og 7 (delvist). Kendskab til Freuds analyse af drømmen om Irmas injektion forekommer at være uomgængeligt, ligesom den geniale behandling af drømmen om den forhindrede souper med den røgede laks og den ’smækre’ slagterkone udgør et grundlag hos Freud for forståelse af Lacans begreb om hysterikerens désir som ’begæret efter et uopfyldt ønske’. – Det er i øvrigt ikke tanken at læse hele bogen om Vitsen, men hovedsageligt om vitsens teknik og tendenser.


( ... )

(Hent hele teksten som pdf)



-----------------------------------------------------------------------------------------------
Sytten tirsdage fra kl. 19 til 21, fra september 2019 til maj 2020
dvs. den 10.9., 24.9., 08.10., 22.10, 05.11., 19.11. og 03.12. (2019) samt den 07.01., 21.01., 04.02., 18.02., 03.03., 17.03., 31.03., 21.04., 05.05. og 19.05. (2020)
Koordineret ved Frank Grohmann og Peter Andreasen.

SPEJLSTADIET

_________________________________________________

Læsning af Lacans « Le stade du miroir

comme formateur de la fonction de Je »

 

Til forskel fra Freud, hvis indgang til det ubevidste finder sted via hysterien og konversionsfænomenerne, er Lacans møde med psykoanalysen påvirket af hans erfaringer med den paranoide psykose og de spørgsmål denne rejser angående ‘virkeligheden’ og jeg-funktionen. Hvad er ‘jeget’ for en størrelse? Hvad regulerer dets virke og definerer dets muligheder?


Freud var på det rene med at jeget, som ‘instans’ betragtet, ikke var konstitutionelt givet, at det kom til i løbet af sjælelivets udvikling. Men hvordan? Hvordan fandt det sin plads et sted imellem sansning og perception, bevidsthed og driftsliv, ‘omverden’ og libidoens krav? Det stod ikke klart i mange år. Først i 1914, med indføring af begrebet om narcissismen i psykoanalysen, gives nogle muligheder for at kunne sige noget om det i egentlig forstand. Dette bliver dog på en måde overdøvet, i hvert fald begrænset i dets potentialitet, i og med at indføringen af sondringen mellem Jeget, Det’et og Overjeget kommer i stand i 1920.


( ... )


(Hent hele teksten som pdf)

 




––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Femten tirsdage fra kl. 19 til 21, fra september 2019 til maj 2020.

dvs. den 17.9., 01.10., 29.10., 12.11., 26.11. og 10.12. (2019) samt

den 14.01., 28.01., 25.02., 10.03., 24.03., 14.04., 28.04., 12.05.

og 26.05. (2020)

Koordineret ved Osvaldo Cariola.

 

JACQUES LACANS ÉCRITS

________________________________________________

Præsentation af teksterne i Jacques Lacans ”Écrits”

 

Lacans Écritsfra 1966 har i sandhed et dårligt ry. Svære, siges de at være.


Og det er vel rigtigt nok. Skriftsamlingen er nu engang umedgørlig. Især når man begiver sig ud i den for at lære-hvordan-man-gør, får-det-store-teoretiske-overblik eller bare interesserer-sig-for-psykoanalysen. Kort sagt: når man bare vil læse den som en bog. Halsløs gerning.


For Écritser netop ikke en bog. Ikke engang en samling af tekster. Der er snarere tale om skriverier, noter fra en psykoanalytiker som forsøger at forklare sig med hensyn til sin praksis, sine valg af kategorier, sine blindgyder, men frem for alt redegøre over for andre analytikere, hvorfor han fastholder sit engagement i og med psykoanalysen, hvorfor han mener at Sigmund Freud er værd at beskæftige sig med.


( ... )


(Hent hele teksten som pdf)


_________________________________________________

Sytten onsdage fra kl. 19 til 21, fra september 2019 til maj 2020.

dvs. den 11.9., 25.9., 09.10., 23.10., 06.11., 20.11 og 04.12. (2019) samt den 08.01., 22.01., 05.02., 19.02., 04.03., 18.03., 01.04., 22.04., 06.05. og 20.05.

Koordineret ved Osvaldo Cariola.


MORELSEMINAR

________________________________________________

Læsning af Genevieve Morels bog ”La loi de la mère”

(findes også i engelsk, tysk og spansk oversættelse)

 

I arbejdsåret 2019-2020 foreslår jeg et studie af den franske psykoanalytiker Geneviève Morels bog med titlen Moderens lov, et essay om det seksuelle sinthome[1](2008). Det vil foregå hver anden onsdag aften, fra 19:00 til 21:00, hvor vi vil læse bogen kapitel for kapitel og diskutere dens forslag, dens teoretiske og kliniske udarbejdelser, og inddrage den litteratur, der henvises til undervejs, især Lacans seminarer Le sinthomeog RSI fra henholdsvis arbejdsårene (1975-1976) og (1974-1975).


Geneviève Morels arbejde har udfoldet sig igennem de sidste 30 år i Lille (under rammerne af sammenslutningen Aleph, Savoirs et Clinique[2]) og i Paris, hvor hun i øvrigt månedligt viser film (og diskuterer dem med publikummet) omkring et udvalgt tema (i år er det således, f.eks., ”les femmes tueuses”, de kvinder som slår ihjel). Det foregår i en biograf i nærheden af Pantheon.


( ... )

(Hent hele teksten som pdf)

______________________________________________


Femten onsdage fra kl. 19 til 21, fra september 2019 til maj 2020.

dvs. den 18.9., 02.10., 30.10., 13.11., 27.11., og 11.12. (2019) samt

den 15.01., 29.01., 26.02., 11.03., 25.03., 15.04., 29.04., 13.05. og 27.05. (2020)

Koordineret ved Lis Haugaard.


Freuds Agorá


KLINISK SEMINAR 2019-2020

 

Som enhver praksis er ‘klinikken’ et diskursivt anliggende. Det betyder at i dens udøvelse er der flere forhold til stede samtidig, som man må holde sig for øje hvis man vil orientere sig i den. I praksis er de sammenflettede, men analytisk må de studeres hver for sig for at kunne begribe deres artikulation.


For ‘klinikken’ præsenterer sig med en sådan indlysende evidens, at man nemt glemmer at både dens protokol, ramme og begrebslighed er udtryk for en ‘verdensanskuelse’, som jo mere den hævdes ‘naturlig’, ‘empirisk’, ‘objektiv’ og / eller ‘ateoretisk’, desto mere skal man være på vagt over for det ideologiske program som, under påskud af videnskabelighed, derved promoveres.


Historisk set er det naturligt nok, og med rette for så vidt, den lægelige tilgang der har sat sine pejlemærker i vores forståelse af det kliniske. Analytikerne er da heller ikke de eneste der falder for agtværdigheden ved principper som nu er blevet promoveret i godt to tusind år, selv om man skulle mene at Freuds arvtagere burde vide bedre.


( ... )

(Hent hele teksten som pdf)

 

 

____________________________________________________

Agoráens Klinisk seminar

Syv søndage fra kl. 13 til 18 fra september 2019 til maj 2020

dvs. den 06.10., 03.11. og 01.12. (2019) samt den 02.02., 01.03.,

29.03. og 03.05. (2020).

 

Koordineret ved Osvaldo Cariola

 


ANALOG


Frederiksholms Kanal 2, 2 t.h.

1220 København K

DIGITAL


www.freudsagora.dk

mail@freudsagora.dk

PEKUNIÆR


Konto nummer

8401 - 1097650