Klinisk seminar 2017-2018

KLINISK SEMINAR

Loven, nydelse og lingvisteri

 

 

Syv søndage fra kl. 13 til 18

fra oktober 2016 til maj 2017

(dvs. den 1/10, 5/11 og 3/12 (2017) samt

den 4/2, 4/3, 8/4 og 6/5 (2018)).

 

Koordineret ved Laurits Lauritsen.

 

 

 

En Anden Snak og dens følger

 

Loven, nydelse og lingvisteri

 

Argument til Agoraens Kliniske Seminar 2017-2018

 

Udtrykket En Anden Snak er en lille formel vi skylder vores kollega Maria Lense-Møller, som helt tilbage i 1990’erne foreslår den som overskrift for det initiativ vi på daværende tidspunkt satte i gang i og med oprettelsen af en frivillig rådgivning, i København, som skulle tilbyde ‘psykoanalytiske samtaler’ til dem, der måtte have brug for en afklaring af deres situation. Tanken var at vi dermed kunne åbne vores arbejde over for offentligheden, samtidig med at det ansvar der er forbundet ved en sådan aktivitet ville bidrage til en indskærpelse af vores egne refleksioner med hensyn til uddannelsesspørgsmålet og andet.

Initiativet — som på sine betingelser placerer sig i forlængelse af de ‘Poliklinikker’ som blev foranstaltet i mellemkrigstiden i både Wien og Berlin — har fungeret stort set regelmæssigt helt indtil nu. Den kliniske erfaring som i tidens løb er opsamlet, er efterhånden ganske betragtelig, og det er nu rimeligt at forsøge at få formuleret over for hinanden hvad et sådant eksperiment afstedkommer af praktisk, politisk, teoretisk og anden lærdom.

For En Anden Snak angår selvfølgelige ikke kun den omstændighed at nogle af os frivilligt svarer, nogle timer om ugen, på de henvendelser der måtte fremkomme. Det må for så vidt også fungere som en påmindelse om, at det for psykoanalysen i det hele taget handler om at få produceret en tale, som ikke udelukker subjektiviteten. Heller ikke når det gælder om at redegøre for en teoretisk sammenhæng. Og slet ikke når der formuleres noget om eller ud fra psykoanalysen selv.

 

 

 

 

ANALOG

 

Frederiksholms Kanal 2, 2 t.h.

1220 København K

DIGITAL

 

www.freudsagora.dk

mail@freudsagora.dk

PEKUNIÆR

 

Konto nummer

8401 - 1097650