2017-2018

PSYKOANALYSENS DANNELSER

Læsning af Jacques Lacans

« Les Écrits techniques de Freud »

I det forgangne studieår har Psykoanalysens Dannelser koncentreret sig om undersøgelsen af Sigmund Freuds psykoanalytiske klinik. Vi har læst nogle af Freuds skrifter fra hans rapport om studierejsen til Paris i 1885-86, over bl.a. nogle skelsættende breve til Wilhelm Flieβ fra 1897, uddrag af afhandlingerne om seksualteori, indførelsen af narcissismen og om fortrængningen til neurotikernes familieroman og analysen af Goethes barndomserindring fra Dichtung und Wahrheit. Alt sammen er blevet læst med vægten på Freuds kliniske overvejelser og redegørelser for forholdene mellem sygdomsbilleder, nosografi og nosologi og de metapsykologiske udviklinger, som undersøgelserne har givet stødet til.

I sig selv er dette program fyldestgørende nok til at lægge grunden til at fortsætte undersøgelserne af Freuds kliniske udvikling – men denne gang med vægten lagt på spørgsmålet om ‘den psykoanalytiske teknik’, altså spørgsmålet om begrundelserne for den teknik, der fremtræder som ‘håndteringen’ af psykoanalysens metode. Denne linje vil vi forfølge i det kommende år, men der er dog flere grunde til at dette er velvalgt.

Idet vores læsning i det omtalte studieår 2016-2017 har koncentreret sig om Freuds kliniske udvikling med hensyn til tvangsneurose og fobi, har vi også stiftet bekendtskab med Freuds Bemærkninger om et tilfælde af tvangsneurose, som har fået kælenavnet Rottemanden, fordi Freuds patient bl.a. lider under tvangstanker, der er organiseret omkring en rottefantasi. Og vi afsluttede året med en læsning af et foredrag, som Jacques Lacan holdt den 4. marts 1953 med titlen ”Le mythe individuel du névrosé ou poésie et vérité dans la névrose” [Neurotikerens individuelle myte]; foredraget blev holdt ved en konference inden for rammerne af Collège philosophique de Jean Walh.

Lacan fremlagde bl.a. en alternativ tolkning af Freuds sygehistorie (idet han ikke lagde vægten på spørgsmålet om rottefantasien, men på et spørgsmål om en ubetalt gæld), i en bestræbelse på både at berette om noget nyt, der udspringer af hans erfaring som analytiker, og et forsøg på at uddybe den teoretiske undervisning vedrørende det, der præsenterer sig som ”analysens grundlæggende virkelighed”, som han siger i indledningen. Der er altså tale om udpræget kliniske overvejelser.

Foredraget om ”Neurotikerens individuelle myte” var ikke det eneste, Lacan holdt i 1953 – i det hele taget var dette år skelsættende i Lacans kliniske, teoretiske og organisatoriske arbejde. I begyndelsen af 1950’erne var der en voksende uenighed, bl.a. om dannelsen af et psykoanalytisk institut, blandt medlemmerne af Société Parisienne de Psychanalyse (SPP), hvor også Lacan var medlem. Skønt Lacan ikke ønskede en splittelse af foreningen, blev han tvunget ind i oppositionsgruppen på grund af en strid med formanden, Sacha Nacht om sessionernes varighed. Efter et års stridigheder og et mistillidsvotum forlod fem af medlemmerne foreningen i juni 1953, blandt dem Lacan, Daniel Lagache og Françoise Dolto. De gav deres nye forening navnet Société Française de Psychanalyse (SFP); en uforudset følge af splittelsen var, at den nye forening, SFP ikke uden videre kunne opnå medlemskab af den internationale sammenslutning, IPA. Dette førte til års ubehagelige forhandlinger og intimiderende undersøgelser over for den nye forening, men især over for Lacan.

( ... )

 

 

 

Psykoanalysens Dannelser

Læsning af Jacques Lacans « Les Écrits techniques de Freud »

 

Sytten tirsdage fra kl. 19 til 21, fra september 2017 til maj 2018

(dvs. den 5/9, 19/9, 3/10, 24/10, 7/11, 21/11, 5/12 og 19/12 (2017)

samt den 16/1, 30/1, 20/2, 6/3, 20/3, 10/4, 24/4, 8/5 og 22/5 (2018).

 

Koordineret ved Frank Grohmann og Peter Andreasen.

 

 

ANALOG

 

Frederiksholms Kanal 2, 2 t.h.

1220 København K

DIGITAL

 

www.freudsagora.dk

mail@freudsagora.dk

PEKUNIÆR

 

Konto nummer

8401 - 1097650