Terapeutisk Afspænding

 

TERAPEUTISK AFSPÆNDING

Terapeutisk Afspænding (TA) er en metode som er udviklet i Paris i 1970erne af parret Jean og Marika Bergès. De er hhv. neurolog, psykiater og psykolog — begge to er desuden psykoanalytikere.

 

Metoden bygger på tidligere udformede afspændingsmetoder, først og fremmest den såkaldte "autogen træning" (Schultze, fra 1920erne i Tyskland), som bygger på erfaringer med hypnose, og en "terapeutisk afspænding" (Ajuriaguerra, fra 1940erne i Paris) som tager udgangspunkt i barnets neuropsykologiske udvikling vedrørende det, man kalder kropsskemaet og kropsbilledet.

 

Bergès-metoden for terapeutisk afspænding er udarbejdet i en forskningsenhed på hospitalet Sainte Anne i Paris, hvortil børn henvises når de har problemer med sproglig og kognitiv udvikling. Første udgave af afspændingsmetoden er fra 1940erne (Juan de Ajuriaguerra), og den version som vi i FTA er uddannet i, er fra 1970erne. Sainte Anne afdelingen har specialiseret sig i at inddrage kroppen i behandlingspaletten, udfra både klinisk-terapeutisk og teoretisk-videnskabligt overvejelser. Det er neuropsykologiens viden om barnets kognitive, sproglige og emotionelle udvikling, der har udformet de grundlæggende teorier om betydningen af kropsskemaet og kropsbilledet i denne udvikling. Den terapeutiske afspænding henvender sig til dette neurologiske og ubevidste fundament for al senere udvikling hos den enkelte.

 

 

Foreningen Terapeutisk Afspænding er stiftet i København som en frivillig organisation i efteråret 2014, af Lis Haugaard, Mark Lillelund Larsen, Anne-Christine Møller, Niels Buhl Axelsen, Osvaldo Cariola og Liisa Sinivuori.

 

Behandlerne i FTA har gennemgået uddannelsen for den Terapeutiske Afspænding i Paris, og i Danmark, hvor vi er blevet undervist, behandlet og superviseret af Marika Bergès og Christine Bonnet fra ARTEA (Association de relaxatio théapeutiqué enfants et adultes, som er den franske FTA) 

 

Foreningens arbejde går ud på at behandle børn/unge og voksne, med og uden specifikke problemer, samt at uddanne terapeuter i den terapeutiske afspænding efter Bergès-metoden.

 

 For yderligere oplysninger:

 

 

ANALOG

 

Frederiksholms Kanal 2, 2 t.h.

1220 København K

DIGITAL

 

www.freudsagora.dk

mail@freudsagora.dk

PEKUNIÆR

 

Konto nummer

8401 - 1097650