Weekendseminarer 2017-2018

WEEKENDSEMINARER

2017 - 2018

oversigt

 

 

1. søndag i september 2017:

 

Agoráens intro-seminar

 

En Anden Snak – og dens følger

præsentation af det kommende års emner og aktiviteter

 

 

*

 

3. weekend i september 2017

 

Sublimation und Gewalt (bis)

 

Arbeitstreffen mit der

»Freud-Lacan Gesellschaft, Berlin«

 

København, 16. og 17. september

Kl. 11-17, Frederiksholms Kanal 2, 2.th.

 

 

 

Seminaret fortsætter drøftelserne på foregående års Arbeitstreffen i Berlin. Med udgangspunkt i kliniske erfaringer og den politiske samtid undersøgtes i dette seminar, hvorledes den psykoanalytiske driftsteori problematiserer menneskenes ”arbejdsfællesskab” under de nuværende samfundsforhold. Arrangementet fandt sted inden for rammerne af et seminar, der foranstaltes af Freud-Lacan-Gesellschaft Berlin og ledes af Claus-Dieter Rath.

I år vil vi fortsætte undersøgelsen af vold, magtudøvelse og chancerne for sublimering under neoliberalismens herredømmeforhold.

Tillader tiden det, ønsker vi tillige at drøfte erfaringer med skolearbejdet.

 

Der forventes foreløbigt oplæg ved

Claus-Dieter Rath, Karl-Josef Pazzini,

Osvaldo Cariola og Laurits Lauritsen.

 

Der bliver oversættelse tysk-dansk.

 

*

 

4. weekend i januar 2018

 

Agoráens vinterseminar:

Om økologiens politiske krop

 

Vi går nu videre: fra sidste vinterseminar der forholdt sig til ‘den perverterede krop’, til ‘den politiske krop’. Mødet i januar 2018, d. 26-27, skal vi bruge til at sætte den økologiske diskurs, og dens politiske praksis, dens forhold til statsmagten, på programmet.

”Smag friheden” står der ganske frejdigt på danske mælkekartoner, som dermed vil gøre sig til og sælge mælk fra økologiske køer, der løber frit omkring på græsgrønne marker i den danske natur.

Frihed er nu en politisk kategori, og frigørelsen af koen (jf. den glade gris, mm), er da også ledsaget af en stigende opmærksomhed over for en etik, der omfatter dyrenes vel, ikke bare fordi vi vil spise dem, men snarere som en udvidelse af menneskerettigheder til dyrenes rettigheder til et anstændigt liv, også som kommende fødevare.

Den politiske krop forvandles i forbrugerens mave til en forestilling om en overensstemmelse med naturen, hvori magt- og styrkeforhold (iblandt konkurrerende kapitalistiske virksomheder, følgende økonomiske markedslove) gemmer sig bagved en frihedsideologi.

En større fransk forskningsundersøgelse, udført af bl.a. Anne-Elène Delavigne under titlen, ”Velgørende natur”, har blandt andre landes også beskæftiget sig med den danske økologiske diskurs. Delavigne foretager igennem artikler og sin doktorafhandling nogle præcise analyser af 1980ernes og 1990ernes økologiske debatter i politik og presse, og med stort belæg peger hun og hendes kolleger på, at den krop, der produceres som et ideal igennem ‘økologismen’ (forskningsprojekts term), udstyres med en national identitet, en sundhed og en sandhed, oven i købet fri og glad, som trues af udefrakommende (fremmed) forurening og besmittelse.

Heldigvis er der hjælp at hente hos den økologiske industri som via statskontrollerede virksomheder stiller en redning i udsigt. Alt sammen imens den selv samme stat fortsat uhæmmet støtter det ekstensive landbrug, tillader ubegrænset fiskeri, etc.

Det er et emne, vi skal se nærmere på, som hører ind under den aktuelle nationalstat og dens neoliberalistiske anstrengelser for at legitimere sin underlæggen befolkningen en pseudo-religiøs propaganda for landets egne produkter, støttet af EU selvfølgelig, og med behørig jongleren i forhold til de endog meget omfattende lobbyer, hvorunder hører den industrialiserede økologis korporationer. Videnskabelig teknologi inddrages til manipuleret artsforbedring af de (frie) dyr, så sammenhængen mellem den rene race, natur og borger opnår et højere enhed.

Jeg foreslår, vi studerer emnet ved at inddrage forskellige tilgange, herunder spørgsmålet om den politiske teologi, (Kongens to kroppe, af Ernst Kantorowicz), Michel Foucaults biopolitik, Giorgio Agambens Homo Sacer, o.a.

Et nærmere program vil foreligge i løbet af efteråret.

I Agoráens første søndagsmøde — d. 3. september 2017 — vil jeg introducere temaet via overvejelser over den politiske teologis forsøg på at legitimere almagten (en ikke-overstreget Anden iflg. lacaniansk algebra), ikke uden at producere (sataniske) fjendebilleder og vold.

 

Lis Haugaard

 

*

 

 

4. weekend i maj 2018

 

Agoráens afsluttende seminar

 

WO ES WAR SOLL ICH WERDEN

 

ANALOG

 

Frederiksholms Kanal 2, 2 t.h.

1220 København K

DIGITAL

 

www.freudsagora.dk

mail@freudsagora.dk

PEKUNIÆR

 

Konto nummer

8401 - 1097650