Teoretisk psykoanalyse

TEORETISK PSYKOANALYSE

 

TIL UDARBEJDELSE AF EN VIDENSKABELIGHED

FOR DE SUBJEKTIVE HÆNDELSER

 

Spørgsmålet om psykoanalysens rationalitet handler mindre om hvorvidt psykoanalysen er videnskabelig eller ej, end om der findes en videnskab, der er i stand til at modtage Freuds opdagelse.

Opgaven har derfor til alle tider bestået i at finde frem til en epistemologi som kan forbedre forstanden (De intellectus emendatione), på en sådan måde at subjektets subversion tages i agt.

Freud søgte modstræbende i biologien, håbefuld i historien, fortvivlet i symbolikken, men i alle tilfælde med oprindelsen som målestok (om den så er traumatisk), hvilket begrænsede anslaget og forvred metapsykologien.

Lacan lod oprindelsen være en myte og satsede i stedet på strukturen, som han søgte at fundere i mængdelæren, hvorfor han måtte tage stilling til de klassiske problemer som Russells paradokset udsætter os for.

I dag står det klart at psykoanalysens rationalitet først vil kunne formuleres når man indser, at det freudske ubevidste ikke kan begribes prædikativt og at udarbejdelsen af dens logik forudsætter en begribelse af rekursiviteten som andet end lutter blindgyde (eller vicious circle, som man også kalder det). Dette kræver dog at psykoanalysen gør konsekvent op med de såkaldte 'humanvidenskaber' (ikke mindst psykologien) men også med de såkaldte 'naturvidenskaber', når de alene defineres ud fra et prædikativt standpunkt. For ret beset er psykoanalysens rationalitet forbundet med udformningen af en videnskabelighed med et imprædikativt grundlag.

 

Erwing Schödingers overvejelser i forbindelse med sin spørgen om What is life?, er ganske relevante for vores forehavende, fordi de spørgsmål som hypotesen om det ubevidste rejser ved dets blotte beståen ligger ganske tæt op ad en sådan undersøgelse.

Som bekendt kom Schrödinger frem til den antagelse, at der skulle 'en ny fysik' for at kunne klare den sag. Spørgsmålet om livets beskaffenhed er jo betydelig mere sammensat end som så og forlanger derfor langt flere bestemmelser end hvad kvantemekanikken —som Schödinger selv havde været med til at udvikle—, kunne levere. I dag kan vi præcisere arten af denne eftertragtede nye videnskabelighed nærmere: det gælder nemlig og at tage højde for materialitetens imprædikative beskaffenhed — altså det forhold, at komplekse systemer inddrager selvrefererende (inferentielle) løkker i deres organisering.

Vores samtidig har allerede taget bestik af sådanne omstændigheder, hvilket afgjort må give anledning til frugtbare overvejelse inden for vores felt.

 

 

 

*

 

 

Syv søndage fra kl. 10 til 13, fra oktober 2015 til maj 2016. (dvs. den 4/10, 8/11 og 6/12-2015 samt den 7/2, 6/3, 3/4 og 22/5-2016).

 

Koordineret ved Osvaldo Cariola

 

ANALOG

 

Frederiksholms Kanal 2, 2 t.h.

1220 København K

DIGITAL

 

www.freudsagora.dk

mail@freudsagora.dk

PEKUNIÆR

 

Konto nummer

8401 - 1097650