forside

L'envers de la psychanalyse

 

Tirsdag den 26. september skal vi indlede vores fælles læsning af udskrifterne fra det meget spændende (og krævende) arbejdsår som Lacan betitlede « L'envers de la psychanalyse ». Det spændende og krævende gælder for så vidt alle de, i egentlig forstand, årsværk som Lacan har beriget os med, fordi i modsætning til andre (men i lighed med Freud), gentager han sig ikke. Det er ikke på noget tidspunkt lirumlarum vi har med at gøre.

 

I seminarrækkerne er « L'envers » placeret som nummer 17 (20 hvis vi tæller de tre første år af hans undervisning som vi ikke rigtig kender til fordi der ikke blev sørget for nogen form for registrering), og det har helt klart en særlig position i arbejdsprocessen fordi, i en vis forstand, resumerer og konkluderer det på hvad Lacan har fået tilvejebragt indtil da

.

Da Lacan mere eller mindre påtvunget i juni 1953 træder frem i psykoanalysens historie, gjorde han det med et forslag om « en vis orientering i studiet af psykoanalysen », som indebar en læsning af Freuds værk og praksis og som fra starten af adskilte fra den gængse på det tidspunkt. Det springende punkt var sådan set en reformulering af vores opfattelse af det symbolske, som gik væk fra en mere eller mindre spontant hermeneutik, for i stedet at knytte det til hvad sprogvidenskaberne kunne sige derom. Det handlede derfor mindre om hvad dette eller hint kunne symbolisere (være symbol for), end hvordan en sproglig sammenhæng kunne bære en signifikant-værdi. Talen var derved ikke længere blot et 'kommunikationsmiddel' men begrundet i sine egne forudsætninger. Spørgsmålet om 'symbolismen' måtte derfor vige pladsen for en diskussion om signifiantens status i psykoanalysen.

 

Det skete ikke uden en omfattende drøftelse af sprogets og talens mulighedsbetingelser og plads i den analytiske erfaring, og ad den vej en systematisk debat med både de filosofiske, lingvistiske, psykologiske anskuelser af hvad det 'at sige noget' egentlig vil sige, diskussion som ifølge Lacan må hæfte sig mindre i det 'noget' der hævdes bliver sagt end den omstændighed at 'sigen' i sig selv da er noget ganske enestående. Ad sådanne veje og blandt andet via sondringen mellem udsagnet og udsigelsen nåede Lacan, syv år efter, frem til at producere hvad han kaldte: 'le graphe du désir'; nemlig hans bud på en anskueliggørelse af det 'psykiske apparat' som Freud så ihærdigt havde forsøgt at fremstille, men som nu fik en formal fundering i og med signifiant-kædernes vekselvirkning.

 

Hvad 'le graphe du désir' søger at skrive er betingelserne for subjektets tilblivelse som signifiant-effekt. En tilblivelse der finder sted i kraft af forskellige spaltninger (som ledsages af ulige alienatoriske tilstande — dem, Freud noterede som 'jeg', 'det' og 'overjeg'), forårsaget af at talens funktion træder i kraft. Sondringen mellem udsagn og udsigelse er således ikke tilstrækkelig og kræver at forbindelsen mellem subjektet og objektet, sådan som den fremstår i psykoanalysen, præciseres (eller, for at sige det med Freud: kastrationens indvirkning på den ødipale iscenesættelse kræves belyst). Det er her at nødvendigheden af at redegøre for fantasmets, (S ♢ a), beskaffenhed bliver akut.

 

Dette forlanger en langvarig undersøgelse fra Lacans side, som strækker sig fra Angst-seminaret fra 1962-63 (hvor "l'objet causa", nemlig objektet qua årsag —læs: årsagen som objektets—, for første gang tematiseres), frem til for så vidt seminaret fra 1966-67 om Fantasmets logik (hvor Lacan indgående studerer den formel som han så sent som i april 1966 —det er meget vigtigt at placere de forskellige forslag i deres rette kontekst, ikke mindst dette som han ikke tøver med at kalde: "notre axiome"— og hvor han endelig giver en psykoanalytisk definition af signifianten som værende « ce qui représente un sujet (non pas pour un autre sujet mais) pour un autre signifiant ».

 

Det ser ganske vist ud af ingenting, men det er faktisk et kæmpe fremskridt idet han langt om længe er i stand til at give en begrundelse af hvorfor psykoanalysen ikke kan nøjes med et naturfilosofisk 'symbol'-begreb, men tillige hvorfor den heller ikke kan acceptere lingvistikkens 'tegn'-begreb (og med det, lige så vel lingvistikkens 'signifiant'-begreb'). Hvorom alting er, sidst i tresserne har Lacan alle de elementer han har brug for, til at formulere den logik —'sublogique' kalder han den på et tidspunkt— som han mener psykoanalysen har brug for: signifianterne S', S'', S''' …, objektet a, subjektet S, men han mangler endnu at konceptualisere et ganske bestemt og afgørende forhold: la relation signifiante (eller bare la signifiance), altså selve den logiske operation (foregange, siger vi med Freud) der gør det muligt at signifianterne overhovedet kommer i stand. Det er hvad pilen, ➝, i det følgende kommer til at stå for og som da gør det muligt at differentiere mellem S1 og S2 i relationen S1 ➝ S2, sådan som han netop gør det i og med « L'envers ».

 

« L'envers de la psychanalyse » er kendt som 'seminaret for de fire diskurser' hvilket selvfølgelig er rigtigt nok. Men det er meget mere end en teoretisk gadget, for der er tale om en reformulering af psykoanalysen hvis konsekvenser vi endnu ikke egentlig har annammet. Det er hvad vi skal prøve studere i den kommende tid.

 

Osvaldo Cariola

 

Kærligheden i videnssamfundet

(Indledning til Freuds Agorás arbejdsprogram for perioden 2017-2018)

 

Så er vi her endnu en gang.

Lidt modstræbende i grunden, fordi: Hvorfor anstrenge sig så meget til ingen verdens nytte — siger lystprincippet som aldrig har villet vide noget som helst, tæt på sandheden som det mener at være.

Så er vi her, 100 år efter at Freud blev ved med at tale til murene (på universitetet i Wien), i håb om at noget dog blev hørt.

Efter katastrofen i 1914 — krigens udbrud, selvfølgelig, men for Freud og psykoanalysen ikke mindst bruddet med Jung og andre, om hvad man skulle mene med libidoen og sådan — må man lige samle sig og blive enige om ‘principperne’, ‘grundprincipperne’ helst.

Freud slår fast — med rette — at hvis der var én, der vidste hvad psykoanalysen gik ud på, så var det i hvert fald ham. Hvorefter han gav sig til at skrive sin store tractatus, kaldet Metapsykologien (eller blot Heksen), hvis opgave det ganske vist var at fungere som psykoanalysens umiskendelige organon. Det projekt blev dog ikke til noget af lutter indre modsætninger (Heksen lod sig ikke fange uden videre), hvorfor han gav sig hen til at skrive sine Forelæsninger i stedet (de samme som vi i år inviterer til at studere).

( ... )

ARBEJDSÅRET 2017 - 2018

Agoraens seminar 1

 

 

 

 

Introduktion til psykoanalysen

 

Argument til Agoraens seminar 1 2017-2018

 

 

Flere har efterlyst et ræsonneret forløb udi Sigmund Freuds lære. Selv om dette straks rejser spørgsmålet om betingelserne for psykoanalysens formidling og minder os om de vanskeligheder der er forbundet hermed, er det ikke desto mindre et rimeligt, ja, uundgåeligt krav. Til formålet kan Freuds eget forsøg på en indføring i psykoanalysen fortsat med fordel anvendes. I årene 1915-1916 og igen 1916-1917, mens 1. verdenskrig rasede, gav han sig nemlig i kast med et sådant projekt, som udmøntede sig i et undervisningsforløb der kom til at omfatte 28 forelæsninger fordelt under tre overskrifter, hvor Freud:

( ... )

 

 

Fjorten onsdage fra kl. 19 til 21, fra oktober 2017 til maj 2018.

(dvs. den 4/10, 25/10, 8/11, 22/11, 6/12 og 20/12 (2017) samt den 31/1, 21/2, 7/3, 21/3, 11/4, 25/4, 9/5, og 23/5 (2018).

 

Koordineret ved Osvaldo Cariola.

Agoraens seminar 2

 

 

 

Læsning af Lacans « L’envers de la psychanalyse »

 

Argument til Agoraens seminar 2 2017-2018

 

 

Til forskel fra Freud, der tog udgangspunkt i neuropatologien, var det ikke så meget neurologien der blev Lacans adgangsvej til psykoanalysen, men snarere hans erfaringer med psykiatrien, navnlig de spørgsmål som psykosen rejser med hensyn til virkelighedens oplevelse: Hvordan kommer virkeligheden i stand? og Hvordan indtager den enkelte en plads deri? var problematikker som længe organiserede Lacans overvejelser.

I mange år forsøgte han at anvende fænomenologien til at få klarhed over det, indtil det gik op for ham at ‘virkeligheden’ var en effekt af hvad Freud kaldte ‘den psykiske realitet’ og at realitetstestning i høj grad er forbundet til ønskets dimension.

( ... )

Hent som pdf

 

Tretten tirsdage fra kl. 19 til 21, fra september 2017 til maj 2018. (dvs. den 26/9, 10/10, 31/10, 14/11, 28/11 og 12/12 (2017) samt den 6/2, 27/2, 13/3, 3/4, 17/4, 1/5, og 15/5 (2018).

Koordineret ved Osvaldo Cariola.

Klinisk Værksted

 

Om sprogets topologi

 

 

Sidste år indledte vi oversættelsen fra fransk til dansk af Jeanne Lafonts bog « L’espace de la langue » hvor vi indtil videre er kommet igennem 4 kapitler. I år fortsætter vi dette meget berigende arbejde, som giver os adgang til de topologiske betingelser for den psykoanalytiske klinik.

 

 

Vi mødes onsdag d. 6. september kl. 19

(datoerne for de efterfølgende møder præciseres da)

 

Koordineret ved Lis Haugaard.

 

Klinisk Seminar

2017 - 2018

 

 

En Anden Snak og dens følger

 

Udtrykket En Anden Snak er en lille formel vi skylder vores kollega Maria Lense-Møller, som helt tilbage i 1990’erne foreslår den som overskrift for det initiativ vi på daværende tidspunkt satte i gang i og med oprettelsen af en frivillig rådgivning, i København, som skulle tilbyde ‘psykoanalytiske samtaler’ til dem, der måtte have brug for en afklaring af deres situation. Tanken var at vi dermed kunne åbne vores arbejde over for offentligheden, samtidig med at det ansvar der er forbundet ved en sådan aktivitet ville bidrage til en indskærpelse af vores egne refleksioner med hensyn til uddannelsesspørgsmålet og andet.

Initiativet — som på sine betingelser placerer sig i forlængelse af de ‘Poliklinikker’ som blev foranstaltet i mellemkrigstiden i både Wien og Berlin — har fungeret stort set regelmæssigt helt indtil nu. Den kliniske erfaring som i tidens løb er opsamlet, er efterhånden ganske betragtelig, og det er nu rimeligt at forsøge at få formuleret over for hinanden hvad et sådant eksperiment afstedkommer af praktisk, politisk, teoretisk og anden lærdom.

( ... )

Oversigt over Agoráens "Søndagsskole" samt argumenterner for delemnerne

(skemaet kan hentes som pdf ved at klikke på det)

Argumenter til Klinisk Seminars emner

kan hentes som pdf ved at klikke her

Psykoanalysens Dannelser

 

Sytten tirsdage fra kl. 19 til 21, fra september 2017 til maj 2018

 

(dvs. den 3/9, 19/9, 3/10, 24/10, 7/11, 21/11, 5/12 og 19/12 (2017) samt den 16/1, 30/1, 20/2, 6/3, 20/3, 10/4, 24/4, 8/5 og 22/5 (2018).

 

Koordineret ved

Frank Grohmann og

Peter Andreasen

 

 

Læsning af Jacques Lacans

« Les Écrits techniques de Freud ».

 

 

I det forgangne studieår har Psykoanalysens Dannelser koncentreret sig om undersøgelsen af Sigmund Freuds psykoanalytiske klinik. Vi har læst nogle af Freuds skrifter fra hans rapport om studierejsen til Paris i 1885-86, over bl.a. nogle skelsættende breve til Wilhelm Flieβ fra 1897, uddrag af afhandlingerne om seksualteori, indførelsen af narcissismen og om fortrængningen til neurotikernes familieroman og analysen af Goethes barndomserindring fra Dichtung und Wahrheit. Alt sammen er blevet læst med vægten på Freuds kliniske overvejelser og redegørelser for forholdene mellem sygdomsbilleder, nosografi og nosologi og de metapsykologiske udviklinger, som undersøgelserne har givet stødet til.

I sig selv er dette program fyldestgørende nok til at lægge grunden til at fortsætte undersøgelserne af Freuds kliniske udvikling – men denne gang med vægten lagt på spørgsmålet om ‘den psykoanalytiske teknik’, altså spørgsmålet om begrundelserne for den teknik, der fremtræder som ‘håndteringen’ af psykoanalysens metode. Denne linje vil vi forfølge i det kommende år, men der er dog flere grunde til at dette er velvalgt.

Idet vores læsning i det omtalte studieår 2016-2017 har koncentreret sig om Freuds kliniske udvikling med hensyn til tvangsneurose og fobi, har vi også stiftet bekendtskab med Freuds Bemærkninger om et tilfælde af tvangsneurose, som har fået kælenavnet Rottemanden, fordi Freuds patient bl.a. lider under tvangstanker, der er organiseret omkring en rottefantasi. Og vi afsluttede året med en læsning af et foredrag, som Jacques Lacan holdt den 4. marts 1953 med titlen ”Le mythe individuel du névrosé ou poésie et vérité dans la névrose” [Neurotikerens individuelle myte]; foredraget blev holdt ved en konference inden for rammerne af Collège philosophique de Jean Walh.

 

Fra tidligere

Hvor intet andet er angivet finder de forskellige arrangementer sted i Agoráens lokaler:

 

Frederiksholms Kanal 2, 2.th.

1220 København K

 

(tryk på knappen hvor der står "Agorá" og pres gadedøren ind samtidig for at komme ind)

Den perverterede krop og dødsdriften.

  

... dette farligste men samtidig

mest uskyldige af alle goder. 

Friedrich Hölderlin 

  

Vi har nu igen for os at finde ud af sado-masochismen. Lige som de foregående år tager vores vinter-seminar udgangspunkt i kroppen, hvorfor det i denne omgang bliver spørgsmålet: Hvorledes inddrages kroppen i den subjektiv position, når man ydermere ved, at sado-masochismen er et driftsgrundlag for subjektet. At ville tale om den således perverterede krop er ikke for at give den en prædikativ bestemmelse, eventuelt tillagt en fysisk størrelse, men et forsøg på at angive et forhold, vi er ude efter at analysere, som dødsdriften vedholdende gør gældende i sit  tavse virke. Vores ærinde kan derfor heller ikke undgå at tage bestik af vores samtid, med dens etiske, politiske og teoretiske udfordringer hvad angår subjektiveringen, og dermed de diskurser der nu hersker og hærger, med fascismens lokkende toner igen i horisonten. Hvis analytikerens ansvar består i solidarisk at lytte til de mennesker, som kommer og beder om vores hjælp og viden, så de selv finder ud af deres labyrint, da må analytikeren også være med til at forstå hvordan den er kommet i stand og, f.eks. hvordan sado-masochismen har kunnet bemægtige sig kroppen. 

( ... )

 

FRA ARKIVET

ANALOG

 

Frederiksholms Kanal 2, 2 t.h.

1220 København K

DIGITAL

 

www.freudsagora.dk

mail@freudsagora.dk

PEKUNIÆR

 

Konto nummer

8401 - 1097650