Agoraens Seminar 2016-2017

AGORÁENS SEMINAR

Angst

Til Agoráens ugentlige seminar i perioden 2016-2017

Læsning af Lacans forelæsninger fra arbejdsåret 1962-1963

 

Læsning af Jacques Lacans

 

" L'Angoisse "

 

Fireogtyve tirsdage fra kl. 19 til 21,

fra september 2016 til maj 2017,

 

dvs. den 6/9, 13/9, 20/9, 4/10, 11/10, 1/11, 8/11, 15/11, 22/11 og 6/12-2016 samt

 

den 10/1, 17/1, 24/1, 7/2, 21/2, 7/3, 14/3, 21/3, 4/4, 18/4, 2/5, 9/5, 16/5 og 23/5-2017.

 

Koordineret ved Laurits Lauritsen.

 

 

 

 

Dette seminar kommer efter seminaret om Identifikationen (1961-62), og før den mere omfattende teoretiske syntese i form af seminaret om ”De 4 grundbegreber” (1964). Ind imellem kommer den ”enestående” forelæsning Les Noms du Père (20. november 1963), der står i stedet for et egentligt seminar, og hvis status er vanskelig at tydeliggøre.

 

Det er klart, at Lacan trækker linjen op i den psykoanalytiske tradition for at tale om angsten, hvor han genfinder angsten som en afgørende signifiant i Freuds historie om Lille Hans. Han forholder sig også til Kierkegaard og Heidegger, men kun sporadisk og som anledning til hans egen udarbejdelse. Freuds tilsvarende tekst, ”Hæmning, symptom, angst” (1926) bliver en slags baggrundstekst for Lacan, som han mere bruger til at skabe en skematisk ramme, som han placerer sin egen udarbejdelse ind i

.

Det overraskende i seminaret er på en måde at Lacan bytter rundt på vore forventninger; angsten bliver en anledning til at redegøre for ønsket (désir) og for objekt lille a. I forhold til vore naive forventninger som placerer angsten hysterisk eller romantisk, understreger Lacan at angsten ikke er en emotionel tilstand i almindelig forstand, men en affekt i det ubevidste med sådanne konsekvenser, som man ikke kan tage fejl af og som ikke kan bedrage. Altså et slags sandhedens sted

.

I forhold til Freuds antagelse om, at angsten (i modsætning til frygten) er objektløs, placerer Lacan angsten i det felt, hvor den skal forstås i forhold til objekt lille a. Angsten er tegnet på ønsket eller begæret, og tillader os således at forstå ønskets status. Lacan vender flere gange tilbage til en grund-skematisme, som han omtaler som ”splittelsens skema” (Seuil-udg. p. 37, 129, 135), som vi har mødt før, nemlig i Fantasmets logik. Der opstilles to rækker, der læses som en fremadskridende tydeliggørelse, som fremhæver objekt lille a:

(Det skal læses fra højre mod venstre, og som progredierende fra øverst til nederst).

 

Det bliver senere i Lacans udarbejdelse til, at angsten placeres mellem Nydelsen og Ønsket (Seuil-udg. p. 203). Den fremtrædende plads som tildeles objekt lille a, får som konsekvens, at manglen bliver særlig betydningsfuld; angsten fremtræder nemlig, når der er en ”mangel på manglen”. De instrumenter, Lacan anvender i hans fremstilling, bliver (på ny) Moebius-båndet og anvendelsen af den spekulære relation. Det munder ud i et samlende tableau, der integrerer Freuds tre-ledede opstilling (p. 93), hvor de enkelte punkter senere bliver omhyggeligt gennemgået i resten af seminaret.

 

Laurits Lauritsen

ANALOG

 

Frederiksholms Kanal 2, 2 t.h.

1220 København K

DIGITAL

 

www.freudsagora.dk

mail@freudsagora.dk

PEKUNIÆR

 

Konto nummer

8401 - 1097650