Den Satans Signifiant

DEN SATANS SIGNIFIANT

Lørdag formiddag

 

10.00 Lis Haugaard: BENVENISTES BAUDELAIRE

 

11.00 Elisabet Holst: DOSTOJEVSKIJ 'DOBBELTGÆNGEREN'

 

Dostojevskijs Dobbeltgængeren (1846) er kun en af en lang række fortællinger om dobbeltgængere der udkom i Europa (og med E.A. Poe i USA) især i den første halvdel af 1800-tallet. Figuren blev (i denne omgang) først lanceret af den tyske forfatter Jean Paul med fortællingen om Siebenkäs (1795-96), og senere, i flere udgaver i E.T.A. Hoffmanns historier (fx i Elexirs des Teufels (1815), Der Dobbeltgänger, Der Sandmand (1816)).

 

Men der var snart ikke den forfatter i romantikkens og romantismens Tyskland, Frankrig og Skandinavien der ikke kastede sig over temaet, jegets splittel- se/fordobling, enten direkte i dobbeltgængerhistorier eller i fortællinger om selvstændiggjorte (bortkomne, bort-byttede eller –solgte), skygger og spejlbilleder. (fx Peter Schlemihl (1814) af Adelbert von Chamisso, Hoffmanns Sylvesternatten (1815), og H.C.Andersens Skyggen (1846)). Forestillingen om en skjult personlighedsdel blev fra andet hold bl.a. fremsat i 1780'erne gennem den tyske læge F.A. Mesmers opdagelse af, at der under hypnose fremkom en ny personlighed hos hans patienter.

 

I flere af fortællingerne begynder miseren med en eksplicit pagtindgåelse (men pagtindgåelse er der nok altid, eksplicit eller implicit). En 3. instans indføres derved, der dog hverken er Gud eller loven, men en ubestemmelig figur, den ”grå mand”, eller, sjovt nok, ofte en doktor eller professor et eller andet, ikke just Signorelli, men et lignende italiensk klingende navn (Spalazzani, Scapinelli, Sapo- relli). Måske en slags dagsrest fra dannelsesrejsen til Italien, som næsten samtlige tyske og skandinaviske forfattere i perioden foretog?

 

Hos Dostojevskij repræsenteres figuren vistnok af Dr. Krestjan Ivánovitsj. Spørgsmålet er så: Og hvad har nu alt dette med signifianten at skaffe?

 

 

Lørdag eftermiddag

 

 

13.00 Morten Ditlevsen: LE TITRE DE LA LETTRE

 

14.00 Tine Byrckel: DET INDRE OG DET YDRE

 

15.00 Frank Grohmann: SYMBOLSK GÆLD?

 

 

 

Signifiant er en term Jacques Lacan indførte i psykoanalysen for at præcisere metapsykologiens grundlag. Hensigten var at udvide psykoanalysens 'indre udviklingsmuligheder', sådan som Freud ønskede det. Termen hentes fra lingvistikken (Ferdinand de Saussure), hvor den indgår i definitionen af tegnbegrebet. Tegnet tænkes som en slags atomar enhed ved de sproglige akter.

Det lingvistiske tegn antages derfor at være en slags byggesten for betydningsproduktionen. Det menes at forene to serier af sproglige forløb (syntagmatiske og paradigmatiske), som, for så vidt de stabiliseres i deres diakroniske og synkroniske parametre, giver adgang til en vis semantisk værdi. Heraf den overvejende opfattelse af signifiant som 'udtryk' og dens pendant signifié som 'indhold'.

Et 'tegn' (signe) er i den henseende en meningsfuld enhed hvor et indhold tilkendegives ved hjælp af et udtryk — eller som det også siges: signifianten 'bærer' signifiéen.

Et ikke uvæsentlig følge af denne opfattelse er, at 'verden' ganske 'naturligt' får ophold 'uden for sproget' som 'referent'

 

Brochure med hele argumentet samt programmet kan hentes her som pdf

Søndag formiddag

 

10.00 Stig Salling: OPPOSITION OG INVOLUTION - FRA APULEIUS TIL KLEIN

 

Oppositionskvadratet afgik ved døden indtil flere gange i det 20. århundrede, men genopstod i allehånde svært genkendelig former – herunder Lacans seksuationsformler. En underbelyst mulighed er, om oppositionskvadratet kan forstås som en kleingruppelignende struktur, og dermed genetablere en oppositionens – og i sidste ende dermed også negationens – grundstruktur.

 

 

11.00 Osvaldo Cariola: REKURSIVITET, IMPRÆDIKABILITET, PRÆDIKABILITET.

 

Af prædikative grunde er definitionen af signifikanten (som det, der repræsenterer et subjekt for en anden signifikant) uantagelig for den gængse videnskabsteoretiske ideologi. De imprædikative (eller 'selvreferende') definitioner er imidlertid velkendte inden for logik og matematik (omend ofte rangeret under rubrikken: 'paradokser') og kan snildt anvendes i studiet af den lacanske definition. Det kræver dog at Freuds 'gentagelsestvang' revurderes som andet end et patogent kuriosum, og at spørgsmålet vedrørende rekursivitet inddrages i overvejelserne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søndag eftermiddag

 

 

13.00 Peter Andreasen: ALFRED LORENZER OG SYMBOLSPØRGSMÅLET

 

14.00 Laurits Lauritsen: LAPLANCHES KRITIK AF LACANS SIGNIFIANT-BEGREB

 

ANALOG

 

Frederiksholms Kanal 2, 2 t.h.

1220 København K

DIGITAL

 

www.freudsagora.dk

mail@freudsagora.dk

PEKUNIÆR

 

Konto nummer

8401 - 1097650