Helene Deutsch

 

 

 

Syv lørdage fra kl. 10 til 16

 

fra oktober 2016 til maj 2017

 

dvs. den 1/10, 5/11 og 3/12 2016

samt den 4/2, 4/3, 1/4 og 6/5 2017.

 

Koordineret ved

Osvaldo Cariola og Elisabet Holst

 

HELENE DEUTSCH

 

Om kvindelig seksualitet – Freuds glemsomhed?

 

”Angående kvinderne så kæftede Freud længe op. Han vidste hvad de ville. Med risiko for at såre mere end én, gav han det et navn: penismisundelse. De misundte manden det de selv manglede, det mandlige organ”

.

Således skriver Marie-Christine Hamon i Pourquois les femmes aiment-elles les hommes? – Et non pas plutôt Leur Mère, (Seuil, Paris 1992, s. 7). En forestilling som unægtelig både før og siden er faldet en hel del kvinder for brystet

.

I 1923 (”Den infantile genitalorganisation”) var Freud ikke mere helt så sikker; han klager (sjovt nok) over at han mangler klinisk materiale angående kvindens seksuelle udvikling. I 1931 i artiklen ”Den kvindelige seksualitet” er noget faldet på plads: Ødipuskomplekset, som han indtil da har forestillet sig det: drengens forkærlighed for moderen, pigens for faderen, er blevet dementeret af klinikken. Det er deres mor de har elsket først: ”Vi når kort sagt til den overbevisning, at man ikke kan forstå kvinden, hvis man ikke tager denne præødipale moderbindings fase i betragtning.” (Nye forelæsninger: Kvindeligheden, GW XV, s. 127)

.

At Freuds undersøgelser af den kvindelige seksualitet skulle have været hæmmet af, at han manglede klinisk materiale lyder besynderligt. Han har ikke beskæftiget sig med andet siden hysteristudierne. Men der er noget han ikke har set. Han giver selv en slags forklaring: ”Alt på denne første moderbindings område forekom mig at være så vanskeligt at fatte analytisk, så gråt af ælde, skyggeagtigt og næsten umuligt at bringe til live igen, som var det bukket under for en særlig ubønhørlig fortrængning…”(Om den kvindelige seksualitet, GW XIV, s. 519).

 

Men hvad er det, der har fået Freud til at ændre opfattelse? Freud henviser selv (både i Nye forelæsninger og i artiklen om Den kvindelige seksualitet) til nogle af sine samtidige, især kvindelige analytikere, der i de mellemliggende år har skrevet om emnet, bl.a. Jeanne Lampl-de Groot (1927) Helene Deutsch (1925), Karen Horney (1926) og Melanie Klein (1928), men hans henvisninger er præget af erindringsforskydninger og -fejl

.

Og i sine to artikler ”Om den kvindelige seksualitet” (1931) og ”Kvindeligheden” (1932) fremstiller han den ny opfattelse, som om det fortrinsvis var resultat af hans egne overvejelser. Fx: ”Det er hos sådanne kvinder, jeg har gjort de iagttagelser, som jeg her vil berette om og som har foranlediget mig til en bestemt opfattelse af den kvindelige seksualitet” (Om den kvindelige seksualitet, GW XIV, s. 518). ”Men” – skriver M.-C. Hamon – ”de må snarere læses som en palimpsest, under hvilken man må fremlæse eller genskabe den tekst der er visket ud.” (Hamon: Pourquois les femmes…s. 9-10).

 

Vi vil i efteråret i Klinisk Seminar nærlæse nogle af de tekster Freud har haft adgang til – og faktisk har læst, mens han selv arbejdede i feltet, nemlig fem artikler af Helene Deutsch, med henblik på at undersøge, ikke nødvendigvis hvem der kom først med de ny teorier (om kvindens seksuelle udvikling), men hvilke konsekvenser de hver især, Freud og Helene Deutsch, drager af dem.

Og: Hvad er det for en undgåelse Freud så længe, måske i det hele taget, har ligget under for, når det drejede sig om at se centrale aspekter af kvindens seksualitet – eller måske skulle vi sige ‘kvindens ønske’ – skønt han havde et rigt materiale til sin rådighed både i sin egen og i de samtidige kvindelige analytikeres klinik? (se fx Charles Melman m.fl. La Phobie, Paris 2014, fx s. 128 f.)

 

Som mindst en af Deutsch’s tekster indbyder til, vil vi undervejs desuden arbejde med masochismen/sadismen.

 

Samtidig med læsningen af Helene Deutsch’s artikler vil det være relevant at (gen)læse Karl Abraham: Libidoens udviklingshistorie fra 1924, (oversat i Foregange 2), som både Helene Deutsch og de fleste andre samtidige kvindelige analytikere tydeligvis har læst grundigt, og endnu en artikel af Karl Abraham: ”Äusserungsformen des weiblichen Kastrationskomplexes”, 1921 (teksten bliver tilgængelig for holdet i den engelske oversættelse). Desuden artikler af Ferenczi (især om moderskabet), og af Freud, ud over de to nævnte artikler fra 1931 og 1932: ”Ein Kind wird geschlagen” (1919), ”Über die Psychogenese eines Falles von weiblicher Homosexualität” (1920) og ”Das ökonomische Problem des Masochismus” (1924) (på dansk i En fandens bestilling, 2006).

 

Elisabet Holst

 

 

 

ANALOG

 

Frederiksholms Kanal 2, 2 t.h.

1220 København K

DIGITAL

 

www.freudsagora.dk

mail@freudsagora.dk

PEKUNIÆR

 

Konto nummer

8401 - 1097650