På søndag vil jeg forsøge at at nå frem til en kommentar af følgende udsagn:
Psykoanalysen er …
“… på én gang en videnskab, en social praksis, en terapeutisk kunst og frem for alt en poetisk udspørgen af subjektet […] i den verden, hun/ han konstruerer for sig selv.”
René Lew
« La civilisation contre la culture »
(2019b), s. 655.
Min læsning af udsagnet vil tage udgangspunkt i denne konstatering:
« Drømmen fremstiller et vist sagsforhold, sådan som jeg gerne ville ønske det var: Dets indhold er altså en ønskeopfyldelse, dens motiv et ønske. »
Sigmund Freud
« Drømmetydning »
side 104
Og med vores nu kendte :
« Qu’on dise reste oublié derrière ce qui se dit dans ce qui s’entend »
som mellemkomst.
Øvelsen skulle gerne give anledning til en fælles overvejelse over hvorfor Agoráen findes.
Idet jeg tilføjer, at fraregnet et enkelt punkt, tilslutter jeg mig fortsat de forudsætninger som indtil videre er gældende for foretagendet.
https://usercontent.one/wp/www.freudsagora.dk/wp-content/uploads/2020/06/Forudsætninger-for-Agoráen.pdf
Hvad det omtalte punkt er for et, vil det fremgår af oplægget.
Osvaldo Cariola