På initiativ af Fin Egenfeldt skal vi bruge vores sidste møde inden sommerferien til at dykke ned i de diskussioner der fandt sted i perioden 1941-1944 inden for rammerne af det Britiske psykoanalytiske selskab i London, vedrørende psykoanalysens mål og med. Diskussionerne fandt sted umiddelbart efter Freuds død og havde som formål at frembringe en afklaring med hensyn til de uoverensstemmelser der var kommet til udtryk i løbet af 1930’erne angående opfattelsen af psykoanalysen. Det var ikke mindst Melanie Kleins arbejde og begrebslighed der virkede som omdrejningspunkt. Over for hendes teser blev Anna Freud fremhævet som modpart og repræsentant for hvad man dengang kaldte ’den regelrette psykoanalyse’. Vi bemærker en passant at det drejer sig om en grundlæggende diskussion der stammer fra en mellemeuropæisk sammenhæng, som to landflygtige fører videre i en verden under total forandring. Vores bemærkninger angående denne i egentlig forstand disputatio, vil tage udgangspunkt i den kærkomne og bemærkelsesværdige samling af tekster som i dag er at læse i King, P., & Steiner, R. (Eds.). (1991). The Freud-Klein Controversies 1941-45. Tavistock/Routledge.