« […] selv om hele læren om elektricitet tog sit udgangspunkt i en iagttagelse af nerve–muskel–præparatet, er der dog ingen i dag der vil hævde, at den derfor skulle betragtes som et fysiologisk anliggende. Hvad psykoanalysen angår, fremfører man gerne, at den dog er opfundet af en læge i forbindelse med hans bestræbelser på at hjælpe syge. Men dette er tydeligvis ligegyldigt når det gælder om at bedømme den. »
Sigmund Freud (1926c)
Psykoanalysen er nu —hvis vi tæller fra Drømmetydning og frem— godt 120 år gammel. Tidsmæssigt strækker dens historie sig derfor over problemstillinger som omfatter vidt forskellige historiske (ideologiske, sociale, teknologiske …) epoker. Den opstod som svar på de spørgsmål som anden halvdel af det 19. årh. stod overfor og fik en første udformning i begyndelsen af det 20. årh., med de daværende intellektuelle midler der var til rådighed (ikke meget må man sige, i forhold til hvad opdagelsen af det ubevidste forlangte, hvorfor Sigmund Freud (1856-1939) ene mand måtte udtænke en helt ny disciplin). Efterhånden blev de fremførte spørgsmål præciseret og nye kom til. Freud måtte løbende tydeliggøre sine standpunkter og iagttagelser for så meget desto mere at fastholde hvad han mente var det afgørende ved psykoanalysen: den « overdetermination » som præger den anden scene, die Andere Schauplatz, der definerer det ubevidste psykisk.
[ … ]