Indledende seminar for arbejdsåret 2024-2025
Lørdag den 31. august og søndag den 1. september
Selv om man sædvanligvis henviser i flæng til ‘epistemologi’, ‘erkendelsesteori’ og ‘videnskabsteori’ som om det var et og det samme, er der gode grunde til at være på vagt over for en sådan sammenblanding, som i sig selv er ideologisk betinget. Den bevidsthedspsykologi der tilskynder dertil fordrer nemlig en ontologisering som det er svært at fravriste sig. Bedømmelsen af det ubevidste, og dermed af psykoanalysen, er afhængig af en anderledes tendensfri tilgang, som løser op for dette sammenbryg og giver adgang til nogle årsagssammenhænge (overdetermination kaldte Freud dem) af overraskende art.