Almindeligvis er et kartel dannet af fire personer, der i et år eller to mødes i arbejdet med et emne af fælles interesse. Undertiden tilknyttes en femte, hvis funktion er med sine interventioner at lade talen i kartellet resonere. Denne særlig gruppe arbejder selvstændig men får sin hjemmel ved at bidrage til Agoráens almen formål. Det sker f.eks. idet resultaterne af anstrengelserne fremlægges på et fællesmøde ved afslutning af året.
___________________________________________________________
Indtil videre er der følgende kartel forslag:
- Vareformkritikkens psykoanalytiske dimension
- Erindring & gentagelse
- Kritisk kartel
- Koordineringskartellet
- Angst-kartel
- Kartellet Hospitalet
- Om at opgive ævred
- Hvordan begynder og afsluttes en psykoanalyse?
*
Kartel: Vareformkritikkens psykoanalytiske dimension.
Psykoanalyse og værdikritik
Tredive år senere venter løftet om at spore konturerne af en psykoanalytisk dimension i Karl Marx’ kritik af vareformen stadig på at blive indfriet: Robert Kurz havde allerede i 1992 fastslået, at psykoanalysens kategorier, lige så lidt som den politiske økonomis kategorier skal forstås positivt og ontologisk, og på denne baggrund slog han blot et år senere til lyd for, at nøglebegrebet til forståelse af det tredje og egentlige menneskeligt-socialt konstituerende kun kan være begrebet om det ubevidste.
Kartellet (P. Andreasen, O. Cariola, F. Grohmann, S. Salling-Nielsen, A. Riis) har stillet sig selv den opgave: (1) at samle op på de tråde, der allerede blev lagt på daværende tidspunkt i denne henseende; (2) at spore disse tråde i den værdikritiske teoridannelse (R. Kurz, R. Scholz, C. P. Ortlieb m.fl.) fra 1990’erne og frem til i dag; og (3) at bidrage med forslag til et svar på spørgsmålet om, hvordan værdikritik og psykoanalyse kan forholdes til hinanden ud fra et nutidigt synspunkt.
Overordnet set omfatter denne opgave:
- en kritisk læsning af opfattelserne af den freudske psykoanalyse som de fremgår hos repræsentanterne for den værdikritiske teori
- at gøre J. Lacans indsats, som hidtil ikke har været betragtet i værdikritikken, frugtbar for diskussionen
- at se på forholdet mellem værdikritik og psykoanalyse med udgangspunkt i R. Lews reformulering af psykoanalysens skematisme
Kartel-arbejdet har allerede sat sine spor i det forgangne arbejdsår i P. Andreasens bog om Freuds civilisationskritik, S. Salling-Nielsens foredrag i Klinisk Seminar 2021 om ”Kurz’ kritik af arbejdsbegrebet” og F. Grohmanns bidrag til en kritik af Søren Maus grundantagelser, som de kommer til udtryk i hans bog Stum tvang (2021).
Desuden har det været muligt at skriftliggøre:
- oversættelsen af R. Kurz’ tekst »Die psychoanalytische Dimension der Warenformkritik« fra 1992 til dansk
- »Hypotesen om det ubevidste tilfredsstiller ikke det ontologiske behov — værdikritik og psykoanalyse« (tysk/fransk) af F. Grohmann
- »Begivenhedernes sædvanlige gang fra smuthullet. En læsning af de teoretiske grundantagelser i Søren Maus Stum tvang« (tysk/-fransk) af F. Grohmann
Baseret på A. Riis’ initiativ vil der blive afholdt et møde med repræsentanter for en ny Marx-læsning i København, så snart kartellet har fundet et passende format for arrangementet.
Med blik på det kommende arbejdsår 2022-23 er følgende planlagt:
- en fælles oversættelse af teksten af R. Kurz »Das Ende der Theorie« fra 2002
- diskussionen om H. Reichelts bog Kapitalbegrebets logiske struktur hos Karl Marx (1974) ud fra P. Andreasens foranledning
- en generel præsentation af den værdikritiske teoridannelse i slutningen af året inden for rammerne af det Kliniske Seminar, af F. Grohmann
Frank Grohmann, 28. maj 2022
*
Kartel: Erindring & gentagelse
I begyndelsen af studieåret 2021 tog vi (Elisabeth Moestrup, Lars Thomasen, Laurits Lauritsen, Peter Andreasen) udgangspunkt i spørgsmålene om symptomet og om gentagelsestvangen. Vi fortsatte med spørgsmålet om erindringsdannelsen. Bl.a. drøftede vi Freuds analyse af Wilhelm Jensens novelle Gradiva, ”Der Wahn und die Träume in W. Jensens Gradiva” (1907a), der gav anledning til at diskutere forholdet mellem erindringer, konstruktioner og hallucinationer samt den ødipale konflikts ‘mytiske forhåndsstrukturering’, som det blev kaldt.
Dernæst drøftede vi Freuds tekst om en erindringsforstyrrelse på Akropolis, bl.a. på baggrund af et skriftligt oplæg fra Peter. I den forbindelse diskuterede vi den såkaldte ‘urhorde’ og drabet på ‘urfaderen’ samt spørgsmålet om totemismen, der forsvinder i Freuds beretning om erindringsforstyrrelsen til fordel for en konventionel gentagelse af den ødipale konflikt.
Ad forskellige veje blev vi interesserede i at undersøge overføringsspørgsmålene og gentagelsestvangen og læste Freuds beretning om ”Doras” hysteriske neurose sammen med Jacques Lacans lille tekst, ”Intervention sur le transfert”. En diskussion af faderfigurens forrangsstilling, som Freud opfatter som naturlig fremfor normativ, samt af spørgsmålet om, hvad det vil sige at Freud over for ”Dora” skulle have fyldt ‘analysens tomme stilstand’ med en ‘lokkemad’, som Lacan foreslår.
Der var almindelig enighed om, at Freuds Dora-analyse er ganske forfærdelig læsning, set med vore dages øjne. Det gav endnu en gang anledning til at spørge om patriarkatets forhåndsstrukturerende betydning for Freuds psykoanalyse og for vores opfattelse af psykoanalysen samt om, hvordan man kan forestille sig en eksistensbeskrivelse, der gør op med den ‘fallokratiske’ synsvinkel. Simone de Beauvoirs og Julia Kristevas værker blev nævnt.
Vi drøftede også en podcastserie, ”Det perfekte offer” og læste Benjamin Brian Hansens artikel ”Det perfekte offer: Overføringens tragedie”. Der blev også henvist til et værk af Lauren Berlant, Cruel Optimism, der omhandler en double-bindrelation, hvor tilknytningen til et objekt understøtter subjektet på samme tid, som det selv samme objekt er en trussel mod dets liv og vækst.
Mod årets slutning har vi diskuteret opfattelsen af overføringsspørgsmålet i en artikel af to danske psykoanalytikere, ”Overføring. Et flertydigt begreb” af Katrine Zeuthen og Judy Gammelgaard.
I det kommende år fortsætter kartellet med at spørge til kurens psykoanalytiske mulighedsbetingelser, bl.a. med afsæt i Freuds artikel fra 1937 om ”Den endelige og den uendelige analyse”. Desuden vil spørgsmålene om patriarkatets betydning og forholdet til ‘viden’ stadig være udfordringer.
Peter Andreasen, 22. maj 2022
*
Kritisk kartel
I Kritisk Kartel går vi kritisk til kritikkens begreber og traditioner. For at undersøge de holdepunkter den kan støtte sig til i dag, dens egen skematisme. Vi undersøger om kritikken kan undvære ideologi og lægger vejen forbi dekonstruktionen, satiren, ironien og parodien, med kunstkritikkens fødsel – kilet ind mellem oplysningstiden, industrialiseringen (1750-1900) og den franske revolution –, samt Talmudismen og Kant et sted i horisonten. Som omdrejningspunkt lyder det vejledende spørgsmål: Hvordan udmærker psykoanalysen sig som kritisk praksis?
*
Koordineringskartellet
Koordineringskartellet, hvori indgår Peter Andreasen, Osvaldo Cariola, Frank Grohmann, Lis Haugaard, og Stig Salling Nielsen, tager sig af koordinering af Freuds Agorás (FA) aktiviteter, herunder planlægning, tilrettelæggelse, redigering og udgivelse, udsendelse af programmer (bl.a. også Nyhedsbrevet), årbøger, kompendier, annonceringer mm.
Det er ikke så lidt. Ikke desto mindre betragter vi os ikke som et bureau, “kontoret”, men som et kartel fordi de forskellige beskæftigelser diskuteres, der indhentes informationer og andet input fra kartellerne og seminarerne og i den forbindelse drøftes i hele agoraen både indholdet og udtrykket for vores virke i FA.
Kartellet er ikke som sådan beslutningstagende på den måde årsmøderne er det. Det er til enhver tid muligt at henvende sig til kartellet og komme med forslag.
Der mangles kraftigt nogen/nogle som vil overtage arbejdet med FA’s hjemmeside.
*
”Angst”-kartellet
Nominalt består kartellet af Lis Haugaard, Alvaro Viancos, Stig Salling og Osvaldo Cariola, der først og fremmest fungerer som tovholder. Kartellet er åbent. Det betyder at enhver der har lyst til at deltage i arbejdet, kan deltage. For en nærmere beskrivelse, se side 35 og frem.
*
Kartellet Hospitalet
Kartellet Hospitalet er nu to år gammelt. Det startede i juni 2020 med fem personer, med udgangspunkt i seminaret om læsning af Lacans Écrits, og vores fælles emne var at forberede vinterseminaret 2021 med undersøgelser af kroppen i Coronaens tid, midt i pandemiens åbningssæson. Vinterseminaret i 2021 blev aflyst pga. samme emne – “det bed sig selv i halen “ – men kartellet overgav sig da til sit navn Hospitalet og arbejdede videre til vinterseminaret 2022 som blev afholdt, hvorefter vi besluttede os til at arbejde videre med PSYKOSEN, idet vi ønskede at studere Lacans diskursmatheme grundigere og vi tog fat på at læse, forstå og oversætte (til engelsk) René Lews bog fra 2015, Temps et Psychose (tid og psykose). Dette arbejde er i fuld gang.
Lis Haugaard, Eleftherios Saftis, Sofie Strømgaard,
Lars Thomassen, Charlotte Gazany Thomsen
*
Om at opgive ævred. – Forslag til kartelarbejde
Jungs, Kleins, Fordhams, Bions og Lacans uindhegnede agre.
Kontroversialitet/Diversitet i den dynamiske psykologis rum.
Den dynamiske psykologi har udviklet sig gennem kontroverser. Alvorligst og tidligst splittedes analytikere i to grupper der samledes omkring Freud og Jung. Deres kontrovers efterfulgtes af en lignende i 1940erne. Striden stod mellem Sigmund Freuds datter Anna Freud og Melanie Kleins datter Melitta med deres støtter på den ene side og overfor dem Melanie Klein med sine støtter. Der var også de neutrale, der vist vandt striden. I løbet af 1939 kort tid efter Freuds død besluttede British Psycho-Analytical Society (BPA), at bringe de to grupper i dialog gennem en række seminarer, for at hindre en splittelse. De fandt sted frem til 1945 og er siden blevet benævnt ”the controversial seminars”. Splittelse blev undgået og samlivet mellem grupperne blev konsolideret. Senere dannedes forbindelser mellem engelske Jungianere og psykoanalytikere og Bions dybt originale tænkning blev indoptaget i begge grupper.
Jeg tror, at et fordybet arbejde med ”the controversial seminars” i 1941-45 måske også med sidespring til andre kontroverser kan præcisere den gåde psykoanalysen/psyken ”er”.
Der er næppe megen tvivl om at kontroverserne i 1910´erne og igen i BPA i 1940´erne var en konsekvens af personlige, økonomiske, magtmæssige fordrejninger – ofte ubevidste. De var med sikkerhed ikke kun båret af artikulerede videnskabsfilosofisk anerkendte præmisser. Disse fordrejninger – som nok er evigt menneskelige – kan vi lære af. De medførte ”to lejre” og en samarbejdende tredeling af BPS i 1945, der bestod vel nærmest resten af 1900-tallet og de var utvivlsomt yderst frugtbare for psykoanalysens videnskabelige udvikling i England og for det samarbejde med ”klinikken” der bl.a. via Tavistock indledtes med National Health Service. Samarbejdet inkluderede i vidt omfang den Jungske analytiske psykologi, som især med Fordhams imponerende indsats, blev bragt i spil med Kleins.
Der er næppe heller tvivl om, at indre kontroverser i Freuds eget system (fx: de typologiske systemer: bv, fbv, ubv / jeg-det-overjeg/oral-anal-genital; libido/thanatos/eros) der opstår ud fra hans kreative, åbne og permanent nysgerrige spørgende tilgang til sindet kunne være oplagt for et ”kontrovers-kartel”.
Når vi fokuserer på kontroverser, fastholder vi, at psykoanalyse er nysgerrighed, ”u-videnhed” og ”tænke-polaritet”.
Jeg foreslår at dette ”kartel” arbejder sig igennem et af de spørgsmål, de ’historiske’ kontroverser drejede sig om, nemlig hvordan dannes og hvad er indholdet af den psykiske virkelighed eller det psykiske rum, Freud udpegede, som grundlæggende for menneskets forståelse af og færden i det sansede fysiske rum. ”Er” det rum i sig selv på samme måde som det fysiske rum ”er” i sig selv? Eller: Hvor og hvad er bevidsthed/ førbevidsthed/ubevidsthed?
Fin Egenfeldt, 25. juli 2022
*
Hvordan begynder og afsluttes en psykoanalyse?
Forslag til kartelarbejde
Samtykke, autorisation og afslutning behandles af den argentinske psykoanalytiker og forfatter, Enrique Tenenbaum, i to bøger som jeg har på spansk, men som findes på fransk og tror jeg også på engelsk. Han knytter analysens afslutning til Poesien i analysandens sigen, der anerkendes og høres af analytikeren og som sender analysanden ud ad døren, ud i verden. Han lægger, blandt andet vægt på rytmen, intonation m.m. i det der siges.
Samtykke til et arbejde der kan begynde og udfolde sig og finde vejen til afslutningen. Analysanden autoriserer analytikeren som rejseledsager til det arbejde der først og fremmede består i at høre, hvad man selv siger og hvad man ofte ikke vil høre.
Tenenbaum analyserer i den første bog Poesía y Psicoanálisis, digte af den argentinske forfatter Alejandra Pizarnik, blandt andre. Han betragter ”digtet som redskabet digtet, og dets relation med den anden og de andre. Digtet som giver genklang i kroppen, og fører til analysens afslutning og sagen om den nye signikant.”
I den anden bog Consentimiento y autorización – En la clínica psycoanlítica Autismos, Lengua Materna, Linaje, Transmision, bruger han Jomfru Maries møde med ærkeenglen Gabriel og Marias samtykke til at være Jesusmor.
Jeg vil gerne invitere til et kartelarbejde med emnerne Samtykke, autorisation, analysens afslutning. Jeg vil tage udgangspunkt i Tenenbaums bøger, men andre interesserende kan tage udgangspunkt i andre værker.
Marina Testa Pedersen, 7. august 2022