Freuds Agorá’s afsluttende seminar for arbejdsår 2020-2021.
Hvordan forstå Freuds appel til analytikerne om ikke at drukne videnskaben i terapeutikken? Dvs. ikke at miste af syne, at den kasuistiske side af sagen i grunden kun er ét aspekt af hvad opdagelsen af det ubevidste indebærer?
Det handler i hvert fald om at huske på, at hvad analytikerne foretager sig med den nævnte kasuistik, herunder dennes definition overhovedet, afhænger af den horisont de måtte have til rådighed i deres bedømmelse af psykoanalysens plads i kulturen og i civilisationen.
Læsningen af den engelske historiker Peter Brown havde i sin tid en omstyrtende effekt på min forståelse af historiens gang. Han er igen blevet aktuel i min bevidsthed (hans « The World of Late Antiquity – AD 150-750 » må hellere besøges på ny), i lyset af de skelsættende ændringer af de socialpolitiske og materielle forhold vi i dag står midt i. For det er kun ved hjælp af et langstrakt perspektiv —som det Brown anlagde i sin bedømmelse af hvad man før ham nedladende kaldte ‘den mørke middelalder’— at vi vil kunne placere os i og bedømme vores egen tid. Herunder hvad angår de nye subjektiveringsbetingelser som den vordende epoke varsler.
( … )