Gennemgang af Lacans “Graphe du désir“
sådan som den fremgår i teksten « Subjektets subversion og ønskets dialektik » fra 1960.
Écrits, sider 793-827
Een gang om måneden og umiddelbart før Agoraens ‘Klinisk Seminar’ om søndagen vil jeg gennemgå og kommentere Lacans Graphe du désir, som er kulminationen på hans arbejde i 50’erne med at genindsætte psykoanalysen i Freuds spor og som udstikker retningen for hans senere udarbejdelser.
‘Grafen’ udvikles over tre år (fra 1957 til 1959 — medet seminarerne V om ‘De ubevidste dannelser’ og VI om ‘Ønsket og dets tydning’ som mellemkomst) og fremstår i 1960 som den første samlede opstilling fra Lacans side af en skematisk tilgang til de forhold der indgår i produktionen af subjektets tilblivelse.
I den systematiske læsning af Écrits som vi for tiden er i gang med, er der ganske vist et stykke endnu før vi når frem til « Subjektets subversion », men på den ene side kan det være en fordel at kende til grafen for at orientere sig i de tekster vi i den forbindelse vil forholde os til i arbejdsåret 2022-2023 (i det væsentlig sektion V i Écrits vil jeg tro), og således er det absolut et fortrin at have den vejledning med sig når vi i det kommende år skal give os i kast med Lacans « Angst-seminar » fra 1960-1961. Dertil kommer at ‘Grafen’ danner baggrund for hvad Lacan senere fik produceret omkring diskurs-mathemerne.
Rent praktisk vil dette arbejde gå ud på følge, kommentere og diskutere de forskellige momenter der indgår i opbygningen af dette i egentlig forstand metapsykologiske skema.