Findes der en psykoanalytisk kasuistik?
Vi har været omkring dette spørgsmål tidligere men ikke fået det diskuteret til bunds, for der dukker nye aspekter heraf op, idet vi arbejder videre i udarbejdelsen af den psykoanalytiske skematisme. Det er ikke desto mindre ganske relevant og afgør ikke kun vores opfattelse af “klinikken” men ligesåvel vores anskuelse af analytikerens opgave.
Standard-standpunktet er at « casen » findes, at den klinik som psykoanalysen producerer, bygger på “tilfældet” og at analytikerens opgave er at udføre en regelret analyse (eller også tilpasse den som ‘psykoanalytisk inspireret psykoterapi’, eller også afstå fra at ‘anvende’ den som følge af uegnethed) efter passende diagnosticering.
Alt dette må diskuteres og tilbagevises. Med argumenter.
Det er hvad Klinisk Seminar i det kommende år skal bruges til.
Psykoanalysens fremtid afhænger af det.
Den kommende periode må derfor bruges i tre henseender:
- Diskussionen af « casen »’s status i psykoanalysen,
- Diskussionen af » En Anden Snak«’s arbejde,
- Belysning af problematikken ved hjælp af historiske, formale, diskursive, metapsykologiske og andre relevante betragtninger.
Den første sektion vil oc og fg koordinere.
Den anden sektion vil EAS-kartellet står for.
Den tredje sektion vil de øvrige karteller tager sig af på skift.
oc