Præsentation af teksterne i Jacques Lacans “Écrits“.
Lacans Écrits fra 1966 har i sandhed et dårligt ry. Svære, siges de at være.
Og det er vel rigtigt nok. Skriftsamlingen er nu engang umedgørlig. Især når man begiver sig ud i den for at lære-hvordan-man-gør, får-det-store-teoretiske-overblik eller bare interesserer-sig-for-psykoanalysen. Kort sagt: når man bare vil læse den som en bog. Halsløs gerning.
For Écritser netop ikke en bog. Ikke engang en samling af tekster. Der er snarere tale om skriverier, noter fra en psykoanalytiker som forsøger at forklare sig med hensyn til sin praksis, sine valg af kategorier, sine blindgyder, men frem for alt redegøre over for andre analytikere, hvorfor han fastholder sit engagement i og med psykoanalysen, hvorfor han mener at Sigmund Freud er værd at beskæftige sig med.
(…)
Koordineret ved Osvaldo Cariola.