Vi går nu ind i fjerde år af vores systematiske læsning af Jacques Lacans Écrits fra 1966. Hvad der skulle have været en oversigtslæsning har vist sig at være mere omfattende end som så. Godt for det. For selv om vi langt fra opholder os ved hver tekst al den tid hver især kunne fortjene, giver vi dem tilstrækkelig megen opmærksomhed så den enkelte godt vil kunne bruge det som vejledning i sit selvstændige studie. Under alle omstændighed er Écrits ikke til at læse men til at studere, som allerede sagt. Vi er nu nået frem til side 531, og dermed bogens 5. sektion, som lægger ud med den meget vigtige tekst « Indledende spørgsmål forud for enhver mulig behandling af psykosen » fra 1958. Vi er så igennem over halvdelen af de godt 900 sider Écrits består af.
Efter en arbejdsom sektion I hvor Lacan afgrænser feltet ved at fremhæve den Wiederholungszwang Freud mente definerer de ubevidste akters ‘overdetermination’, præsenterer han os i sektion II for tekster fra perioden 1936-1950 som samler overvejelser, iagttagelser og spørgsmål (vedrørende kliniske, sociale, kasuistiske og / eller teoretiske forhold), som først senere vil blive indfriet. Sektion III varsler dette ved at sammenlæse overføringen med den logiske tid. Sektion IV sætter i gang med et vældigt undersøgelsesprogram der under overskriften “Tilbage til Freud” genoptager psykoanalysens mulighedsbetingelser punkt for punkt, over hele linjen og i en systematisk kritik af den psykologisering som Freuds lære var blevet udsat for, allerede fra 1920’erne af. Teksten Funktion og felt af talen og sproget i psykoanalysen, fra 1953, er i den forbindelse (vi har set det i detaljer) afgørende og markerer en før og en efter i psykoanalysens historie.
Sektion V, som vi nu skal se på, samler en række kliniske, håndværksmæssige og epistemologiske tekster fra årene 1958-1959 som på en måde fuldfører den første elan og åbner op for nye problemstillinger. Vi starter med det nævnte skrift angående psykosen (en genoptagelse af Freuds overvejelser på baggrund af Retspræsidenten Daniel Paul Schrebers tilfælde) og ellers tager vi teksterne en for en så langt vi kan nå det i år.
oc